Hver dag smides store mængder mad ud i Danmark – ofte helt unødvendigt. En af de mest almindelige årsager er forvirring over datomærkningerne på fødevarer. Mange tror, at alt med overskredet dato er farligt at spise, men sådan er det ikke altid. Der er nemlig stor forskel på “bedst før” og “sidste anvendelsesdato”. Kender du forskellen, kan du både spare penge og mindske madspild.

“Bedst før” – en vejledning om kvalitet

Når du ser “bedst før” på en vare, handler det om kvalitet – ikke sikkerhed. Datoen fortæller, hvor længe producenten garanterer, at produktet bevarer sin bedste smag, konsistens og duft. Efter datoen kan varen ofte stadig spises, hvis den har været opbevaret korrekt.

Det gælder især tørvarer, konserves, pasta, ris, chokolade, kaffe og mange mejeriprodukter. Brug dine sanser: se, lugt og smag en lille smule. Hvis produktet virker normalt, er det som regel helt fint at spise, selvom datoen er overskredet.

Et eksempel: En pakke havregryn, der er gået en måned over “bedst før”, er sjældent dårlig. Den kan måske smage lidt mindre frisk, men den er ikke farlig.

Læs også:

Madlavning som pause: Skab ro og kreativitet i hverdagen

Gastro

Oplev hvordan madlavning kan være mere end blot et praktisk gøremål. Når du giver dig tid i køkkenet, kan du skabe ro, fordybelse og kreativitet midt i hverdagens travlhed – og samtidig give dine måltider mere mening.

Farver og teksturer: Sådan får du madpakken til at se og smage mere indbydende

Gastro

Med enkle greb kan du forvandle den daglige madpakke til et farverigt og indbydende måltid. Få tips til, hvordan du bruger farver, teksturer og former til at skabe appetit og variation i hver bid.

Mindre kød – samme livsstil: En trinvis guide til grønne madvaner

Gastro

Drømmer du om at spise mere plantebaseret, men uden at ændre hele din livsstil? Denne guide viser, hvordan du trin for trin kan skære ned på kødet og stadig nyde dine måltider – med fokus på klima, sundhed og hverdagsglæde.

“Bedst før” eller “sidste anvendelsesdato”? Lær forskellen og undgå madspild

Gastro

Mange danskere forveksler “bedst før” med “sidste anvendelsesdato” – og det fører til unødvendigt madspild. Læs hvordan du kan kende forskel, vurdere madens kvalitet og bidrage til en mere bæredygtig hverdag.

“Sidste anvendelsesdato” – et spørgsmål om sikkerhed

“Sidste anvendelsesdato” er derimod en sikkerhedsgrænse. Den bruges på varer, der hurtigt kan blive sundhedsskadelige, som fersk kød, fisk, fjerkræ og færdigretter. Efter denne dato kan bakterier have udviklet sig i et omfang, der gør maden usikker at spise – også selvom den ser og lugter normalt ud.

Derfor bør du aldrig spise mad, der har overskredet “sidste anvendelsesdato”. Her er det bedre at være på den sikre side og kassere varen.

Sådan kan du mindske madspild i hverdagen

At kende forskellen på de to datomærkninger er første skridt. Det næste er at bruge den viden aktivt i din hverdag. Her er nogle enkle råd:

• Planlæg dine indkøb – køb kun det, du ved, du får brugt.
• Opbevar maden korrekt – følg anvisningerne på emballagen, og sørg for, at køleskabet holder den rette temperatur (maks. 5 °C).
• Brug først det ældste – placer nye varer bagerst i skabet, så du får brugt de ældre først.
• Frys ned i tide – mange fødevarer kan fryses, før de når “sidste anvendelsesdato”.
• Lav restemad – brug grøntsager, brød og mejeriprodukter, der nærmer sig “bedst før”, i supper, gryderetter eller bagværk.

Små ændringer i vaner kan gøre en stor forskel – både for miljøet og din pengepung.

Myter og misforståelser

Der florerer mange myter om datomærkninger. En af de mest sejlivede er, at “bedst før” betyder, at maden skal smides ud efter datoen. Det er forkert. Faktisk opfordrer både Fødevarestyrelsen og EU til, at forbrugere bruger deres sunde fornuft og sanser, før de smider mad ud.

En anden misforståelse er, at man kan forlænge “sidste anvendelsesdato” ved at fryse maden efter datoen. Det kan man ikke – frysning skal ske inden datoen udløber, hvis maden skal være sikker at spise senere.

Et fælles ansvar for mindre madspild

Madspild er ikke kun et spørgsmål om økonomi, men også om klima og ressourcer. Når vi smider mad ud, spilder vi også vand, energi og arbejdskraft, der er brugt til at producere den. Ved at forstå og bruge datomærkningerne korrekt kan vi alle bidrage til en mere bæredygtig hverdag.

Næste gang du står med en vare, der er gået over datoen, så stop op et øjeblik. Kig, lugt og smag. Måske er den stadig helt fin – og du har lige sparet både mad og penge.